BYENS AKSE

Fjerritslev ligger som hjertet mellem himmel og hav – og vi ønsker med projektet at trække naturen helt ind i byens center, og skabe en række unikke oplevelser.
Med de 5 hovedpladser optegnes byens nye akse, og skaber hermed en ny linje og sammenhæng i den nord-sydgående retning. Stedernes stemning og oplevelse tager afsæt i den omkringliggende natur, som i byen bliver mere nærværende. Her finder man bl.a. Bølgen, Plantagen, Klitheden og Skoven, der hver især er repræsenteret i forskellige ikoniske elementer, og som sammenbindes af en poetisk og legende bylinje, der både guider folk rundt og sætter fokus på en række vigtige elementer i byen – både de kulturelle, landskabelige og de historiske fortællinger inddrages aktivt.
På torvet kan man fornemme havets spejlinger i stålmasternes overdækninger, se marehalmen svaje i vinden og mærke suset fra bølgerne på ikonlegepladsen. Visionen er ikke kun at skabe et smukt billede af naturen, men at skabe et funktionelt byrum, der kan bruges i dagligdagen – både når der er byfest, når det regner, når der skal laves torve-koncerter, når turisterne spiser is og når vinden blæser. Med en ny lyssætning skabes en intim og poetisk stemning, så pladsen også i de mørke timer fremstår indbydende og fortryllende.
I Nørregade iscenesættes Plantagen som stedets ikon-leg og Byggerhavens skønne oase – og både ved skolen, hallen og skoven etableres særlige oplevelser, der på én gang skaber aktivitet, sætter fokus på byens og
landskabets unikke kvaliteter og binder byen sammen fra nord til syd.

Fakta

Lokation:

Fjerritslev

Bygherre:

Jammerbugt Kommune

Status:

2018

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.