FLØNG IDRÆTSLANDSBY

Mellem træerne i skovbrynet og insekternes summen står Fløngs to nye opholds- og aktivitetspladser. Her er sociale faciliteter til alle aldersgrupper; plads til byfester, klatreudfordringer og duften til urterne i skovbunden.
Pladsen er lavet i forlængelse af visionen om Fløng som idrætslandsby og for at skabe nye steder for landsbyfællesskabet, hvor det er muligt at samle alle byens borgere – uafhængigt om man har et højt aktivitetsniveau eller ej. Hovedpladsen, Den Blå Plads, består af fire elementer, der står som skulpturer i det klassiske parkrum: Bakkerne, Himmelnettet, Aktivitetsskoven og Bjergkammen. De fire elementer danner rum omkring en central samlingsplads, hvor Fløngs borgere kan samles om juletræsfest, loppemarked osv. På Den Grønne Plads er der fokus på sanserne. Man kan dufte og smage på bærrene i skovbrynet, og høre insekterne summe. Derudover er her bl.a. Møllehuset, en fortolkning af et klassisk legehus, der fortæller om stedets historie samt byder på klatreudfordringer for de større børn.

Fakta

Lokation:

Fløng Bypark

Bygherre:

Høje-Tårstrup Kommune

Status:

2017

Fotograf:

Gustin Landskab

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.