KØN – GENDER MUSEUM DENMARK
Følger man opholdsmøblet ved indgangen til museet KØN, ender man i Mathilde Fibigers have: En skjult grøn oase i et fredeligt miljø, til ophold, fordybelse og nysgerrighed, midt i det centrale Aarhus. Her ser vi mennesker, som dufter til havens planter, snakker med hinanden på bænkene, tager billeder af havens skulpturer og fordyber sig i den danske kvindehistorie.
Projektets kerne er at skabe en subtil og poetisk løsning på hvordan man kan formidle viden og samtidig skabe synlighed i den skjulte oase. Langs opholdsmøblet fra museumsindgangen, kan man læse historiske nedslag om kvinders rettigheder i Danmark, kombineret med at lytte til teksterne på lyttestationer, for at skærpe nysgerrigheden blandt havens gæster.
Haven er et grønt åndehul, hvor der også er mulighed for afholdelse af events. Her er også indgangen til Besættelsesmuseet, hvor den fornyede aktivitet i haven skaber en større opmærksomhed på det ellers gemte museum.