MY PLAYGROUND

My Playground er et bud på fremtidens levende byrum. Et rum som inviterer til bevægelse, hvor ens nysgerrighed bliver belønnet i et forunderligt univers. Her kan man slappe af, klatre, svinge sig, drikke sin kaffe og mødes. Det er skabt med visionen om et landskab, hvor der er plads til små finurlige oplevelser og spontane smil; hvor man kan lade sig overraske, krybe i skjul, hoppe i vildskab eller kravle så højt op man tør, samtidig med at man læser små digte og ordsprog.

De meterhøje kuber opfordrer til at man sætter man sine egne grænser – stoler på sine instinkter og prøver sig selv af. Her er flere muligheder for, at man kan sætte sin fantasi fri, præge omgivelserne og være medskaber til et abstrakt byrum. Her er digitale lyduniverser, programmerede lyssætninger, unikke skulpturer man selv kan bygge og en tæt tåge der på udvalgte tidspunkter omslutter parken – alle sammen elementer som ændrer omgivelsernes stemning markant og får alle aktiviteterne til at ændre retning.

I 2017 besøgte My Playground fire danske byer fra april til november. Efterfølgende er den opstillet permanent i Holstebro.
De små digte og ordsprog på kuberne er skrevet af digteren Carsten René Nielsen.

Vinderprojekt fra EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD.

Fakta

Lokation:

Aarhus Midtby

Bygherre:

Europæisk Kulturhovedstad Danmark

Status:

2017

Poet:

Carsten René Nielsen

Fotograf:

Per Bille & Gustin Landskab

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.