SYDHAVNENS UPÅAGTEDE OVERSKUDSLANDSKAB
Når vi taler om natur og landskaber i byen, handler det ofte om haver- og byparker: Designede områder hvor bybeboeren kan trække sig tilbage og gå på opdagelse i planternes verden. Men der er også mange grønne områder i byen, som vi ikke taler om; byens overskudslandskaber. Her er planterne uplanlagt kommet frem i f.eks. vejrabatter, gadens sprækker, parkeringsarealer og andre mellemrum i byen.
Men hvordan ser det landskab egentlig ud, og hvad bringer det af værdi til byen? Det er spørgsmålet som projektet undersøger, hvor vi på Sydhavnen i Aarhus har registreret, arkiveret og kortlagt 51 forskellige planter, som er fundet i bydelens urbane havnelandskab. Som led i projektet følger en fysisk udstilling som iscenesætter de registrerede planter. Alle 51 planter er printet på to meter lange slagtehalsgardiner, herefter er de skaleret op, som en invitation til at komme med ind i byens ukrudt, og se planternes karakteristika – farver, former, jord, rødder og overflader.
Installationen stiller spørgsmålstegn ved den klassiske skelnen mellem natur og by, ved netop at præsentere Sydhavnens planter midt i byen, i en skala hvor planterne ikke kan forblive usete.